Hvor skal det hen?
Store tomme plastposer fra fx træpiller kan nemt sætte sig fast i genbrugsbeholderen, hvis man putter mange ned på engang, og de kommer derfor heller ikke ud ved tømning af beholderen.
For at de store plastposer og andet stort stykke plastfolie ikke kiler fast, kan man samle alle poserne i en mindre plastpose så plasten komprimeres og dermed ikke fylder så meget. Man skal selvfølgelig stadigvæk være opmærksom på, at posen nemt kan være nede i beholderen, så den kan komme med ud ved tømning.
Du kan også aflevere dine tomme og rene plastsække på genbrugspladsen i containeren med nr. 12 Plastfolie.
Hvad sker der med affaldet?
Plasten bliver smeltet om og brugt til nye plastprodukter.